Universiade updates – ingen tyr i denne omgang

10 07 2009

Min spydkast kvalifikation til universiaden gik ikke helt som håbet. Med 65,43 meter blev jeg nummer 26 og dermed langt fra finalen (TOP 12) som krævede et kast på 72,11meter. Fiasko? nej! Dårligt? ja – i den grad!. Men hvorfor kaster jeg så ringe, når jeg sidste år kun havde to ud af 14 konkurrencer under 70 meter. Forklaringen findes primært de to måneders kastepause jeg havde i marts og april måned pga skuldersmerter. Efterfølgende har jeg ikke rigtig haft den hurtige fornemmelse jeg plejer at have i mine kast.
Nok klyngeri for denne gang! håber det bliver sidste gang:-)
Her i Beograd har det været fantastisk. Rigtigt godt vejr og gode konkurrencer. Blandt andet løb Anne møller 13.75 på 100m hæk, Sara Petersen 56.40 på 400mhæk – danskrekord og en bronzemedalje i den hårde heat. Virkelig imponerende løb! Thomas Cortebeck fik pr på 400mhæk med tiden 53,23sek, Nicklas hyde 21.32sek på 200m. Godt gået!!!

IMG_3986





ny update

1 07 2009

Jeg har ikke været så god til at opdatere min side på det sidste. Årsagen skal nok lokaliseres i de manglende resultater – det er jo som altid sjovere at opdatere når det går godt. Jeg har kastet til tre stævner i år, og alle gange fået resultatet 68 meter. Det er jo ikke katastrofe, men dog stadig langt fra hvad jeg havde sat mig i hovedet inden sæsonen. Men sådan er sport, og det er kun et spørgsmål om at blive ved og ved indtil jeg rammer en god en.

Universiaden:

På søndag rejser jeg til Beograd og skal konkurrere til “universitets verdensmesterskaberne”. Det bliver en super oplevelse, og forhåbentlig kan jeg overraske mig selv på banen – det ser jeg frem til:-)
god sommer til alle.