”Det ser da let ud” siger mange, når de ser finaledeltagerne til OL kaste spyddet over 80 meter. ” Det er jo bare at løbe lige ud og så kaste inden den hvide streg – hvor svært kan det være”!
Men realiteterne er en helt anden, når de selv står med et spyd i hånden. Det kræver nemlig en del øvelse før spyddet overhovedet vil lande med spidsen i jorden. Og når dette så er lært, er der 1000 andre ting som også skal koordineres før det perfekte kast sidder der. Men hvordan læres det perfekte kast og hvordan kommer man til at udføre det perfekte kast? I første omgang kræver det en atlet, som både har viljen og talentet til at træne spydkast. For det andet kræve det en træner, som ved noget om spydkast og som kan lære det fra sig. Inden for spydkastverdenen findes der en såkaldt ”basal teknik”, som er livsnødvendig at kende, hvis han vil have succes inden for spydkast. Men selvom der findes lige så mange spydkaststile som der findes spydkastere, tager de alle udgangspunkt i det fundamentale. Disse grundsten er vigtige for en spydkaster at kende. Er disse ukendte, kan det være yderst vanskeligt, hvis ikke umuligt, at opnå atletens maximale potentiale. Derfor er det en meget dårlig ide at træne alene, da ingen kan fejlrette eller give gode råd.
Derfor er det en god ide som atlet at:
1) Være i en atletikklub 2)Have en træner dagligt som kender teknikken. 3) Være undersøgende: Studér teknik på nettet osv. 4) Være i en træningsgruppe hvor man kan udveksle erfaringer og synspunkter.5) og selvfølgelig have et spyd:-)
Find nærmeste atletikklub her http://www.infosport.dk/cgi-bin/MMS.daf/klubsoeg.hms?fb=DAF&id=0&kna=
HVORDAN KASTER MAN LANGT?
Man kaster ikke 80 meter på første træningsdag. Noget af det første min gamle træner, Nowak, forklarede mig – da jeg startede til spydkast - var, at det typisk tager et sted mellem 7 – 10 års træning, før en spydkaster har oparbejdet en fornuftig teknik.
Spydkast er det kast indenfor atletikken, hvor man opnår den højeste udgangshastighed. Det er derfor spydkast kræver den hurtige eksplosive bevægelse fra musklerne. Endvidere er det også vigtigt, at bruge og koordinere de involverede muskler i den rigtige rækkefølge.
Teknikken er alfa og omega i spydkast, og derfor bruges der meget tid på at forbedre den. Nedenstående har jeg skrevet hvilke ting som spiller ind, når man vil/har ambitioner om at kaste langt.
For det første skal kasteren have en klar forståelse for, hvordan den korrekte teknik ser ud, og hvilke konsekvenser eventuelle afvigelser får. For det andet skal han være indforstået med træningens mål og indhold, samt kende betydningen af en hundrede procents indsats i træningen.
Jeg har fundet en god hjemmeside, som har nogle gode analyser og billeder af forskellige spydkastere og deres teknik.
Tjek den ud her http://cwisdb.kuleuven.be/werpers/javelinpictures/index_en.htm
Hej Lars
Jeg er lige begyndt til spydkast i Aarhus1900 her i år. Jeg har snust lidt til det før, men røg ud med et dårligt knæ. Nu er jeg tilbage og håber at det holder.
Vintersæsonen i vores træning er snart forbi, da vejret så småt begynder at blive varmere og dagende længere, og vi skal udenfor. Desværre kender vi jo alle det danske forårsvejr, som til tider skifter… temmelig meget.
Jeg tænkte på, om du kender et godt sted at købe pig-sko til spyd?
Husker for et par år tilbage at det kan være som en skøjtebane derude, når det er vådt, så jeg tænkte på, om du kender et godt sted at købe pig-sko til spyd?
Hvis det er tilfældet, må du gerne skrive til mig på mail: lalle_holm@yahoo.dk
Mange tak
Mvh. Lars Harup Holm