Archive for the ‘1’ Category

Sæsonåbning og Tenerife.

Posted: 28. marts 2010 in 1

Med 71.09meter i Arles, Frankrig, er min sæson 2010 igang. Jeg havde to kast over 70meter, hvilket var godkendt. Næste udfordring – hvis man kan kalde den det – er træningslejren på Tenerife om to dage. Jeg har ikke tidligere været på tenrife, så jeg glæder mig meget til at se træningsforholdene og SOLEN dernede. Specielt sidstnævnte ser jeg frem til, da vinteren har været umådelig lang herhjemme. Jeg skal være på Tenerife en uge. Det bliver super..

Reklamer

Første konkurrence om 6 dage.

Posted: 13. marts 2010 in 1

Om seks dage tager Knud og jeg til Arles, Frankrig. Stævnet hedder som tidligere omtalt “European Winter Cup” , hvilket jeg ikke håber det lever op til. For pt. ligger der sne i Sydfrankrig.  Vejrudsigten lover dog op i mod 16 grader i næste uge, så måske kan jeg for en gangs skyld være heldig at kaste spyd i plusgrader. Juhuuu..

Jeg fandt et gammelt videoklip fra Dm på Østerbro i 2004. Videoen viser et af mine meget sjældne kiks! Jeg krydser fingre for det går bedre i Frankrig:-)

Winter throwing

Posted: 7. marts 2010 in 1

Man kan vist stadig sige – selvom vi befinder os i marts måned, at vinteren stadig dominerer det danske vejr. Meeen det afholder som tidligere skrevet jo ikke Knud og jeg i at træne udendørs. Derfor troppede Knud og jeg igen op med kost og salt i kastegården.

Dagens træning, som kan ses på en lille film nedenfor, er mit sidste hårde kastepas inden jeg tager til Frankrig om 2 uger, hvor Winter throwing cup afholdes. Temperaturen i Frankrig ligger pt. på 17 grader, hvilket næsten ligger i kategorien “hedebølge” sammenlignet med danske vejrforhold:-) Konkurrencen dernede plejer at være god. Sidste år var der 5 kastere med en pr over 80 meter.

I regn og slud – spyddet skal ud:-)

Posted: 27. februar 2010 in 1

Det har været en rigtig dårlig vinter, hvis man ser det fra en spydkasters side. Temperaturen har ligget et godt stykke under frysepunktet det meste af tiden og med sne over hele tilløbsbanen, har det næsten været umuligt at kaste udendørs. Men det skulle være slut nu! Derfor troppede Knud og jeg op i går med to skovle og begyndte at skovle banen fri fra sne. Det tog en lille times tid, men så behøvede jeg ikke at varme op – for snerydning giver varmen.

se gårsdagenspas nedenfor.

Ny pr på 60meter

Posted: 19. februar 2010 in 1

En vinter kan være temmelig lang når man ikke kan konkurrere i sin primære disciplin.  Derfor valgte Gert og jeg at stille start til klubmesterskaberne på 60 meter i Marselisborghallen, som normalt også danner rammen om vores daglige vintertræning.   På papiret så løbet meget jævnbyrdig ud – dog med Peder Nielsen som favorit. Og tæt blev det, for kun 7/100 dele skilte anden og sjette pladsen. Peder hev sejren hjem med gode 7,11, mens jeg løb ny pr med 1/10 – 7,27sek. Løbet klan ses her

  http://www.youtube.com/watch?v=h9YJhExg0sA

Muskler er ikke alt.

Posted: 5. februar 2010 in 1

I filmen Hercules in New York, imponerer Arnold Schwarzenegger byens universitetetatletikhold men sin kunnen i diskoskast, længdespring og SPYDKAST. Men set fra et kritisk teknisk atletikøje,  er udførelsen i de tre discipliner fuldstændig amatøragtige. Omvendt kan man ikke sætte en finger på hans fysiske tilstand! Men sjovt er det dog at se klippet.

http://www.youtube.com/watch?v=hBN04hiDkbw&feature=related

Gode kast

Posted: 25. januar 2010 in 1

Til dagens træning fik Gert og jeg kastede nogle gode tekniske kast. Gerts teknik udvikler sig i en positiv retning for tiden, og hvis han holder tungen lige i munden og kan kaste uden skader i år, vil han uden tvivl smide spyddet over 70 meter. Min teknik bliver også bedre og bedre. Specielt afleveringshøjden samt afleveringsvinklen er ved at falde på plads. Bortset fra lofthøjden i hallen, som besværliggør kast med højt tempo en del, lykkedes det alligevel i dag at kaste med en god intensitet. Vi krydser derfor fingre for, at vejret snart bliver bedre, så vi kan komme udenfor at kaste. 

Tjek videoen ud fra dagens træningen herunder.